50/30/20-budgetberegner
Jeg får udbetalt om måneden.
14.000 kr. til behov,
8.400 kr. til ønsker,
5.600 kr. til opsparing og gæld.
0 kr. på behov,14.000 kr. tilbage.
0 kr. på ønsker,8.400 kr. tilbage.
0 kr. til opsparing og gæld,5.600 kr. til målet.
Der er 28.000 kr. tilbage at fordele.
Tilføj nedenfor, hvad du faktisk bruger hver måned, og se, om dette budget er realistisk.
Gem dette budget i Trente.
Gratis på iPhone, iPad og Mac. Ingen konto, ingen bankforbindelse.
Hvad er 50/30/20-reglen?
En enkel måde at fordele din indkomst efter skat på: omkring 50 % til behov, 30 % til ønsker og 20 % til opsparing og afdrag på gæld. Elizabeth Warren og Amelia Warren Tyagi gjorde den kendt i deres bog All Your Worth fra 2005. Se den som et udgangspunkt, ikke som en prøve.
”Det er så enkelt, at det faktisk virker.”
App Store-anmeldelse af TrenteVingt, den app, Trente er vokset ud af.
Hvad hører til hvor?
Behov
Ønsker
Opsparing og gæld
Sådan beregner du dit 50/30/20-budget
Gang din månedsløn efter skat med 0,5 til behov, 0,3 til ønsker og 0,2 til opsparing og gæld. Med 28.000 kr. om måneden giver det 14.000 kr., 8.400 kr. og 5.600 kr..
| Løn efter skat | Behov | Ønsker | Opsparing og gæld |
|---|---|---|---|
| 22.000 kr. | 11.000 kr. | 6.600 kr. | 4.400 kr. |
| 28.000 kr. | 14.000 kr. | 8.400 kr. | 5.600 kr. |
| 35.000 kr. | 17.500 kr. | 10.500 kr. | 7.000 kr. |
| 45.000 kr. | 22.500 kr. | 13.500 kr. | 9.000 kr. |
Når en anden fordeling passer bedre
Dine behov afhænger af din situation, så fordelingen følger med. Du skærer først i ønskerne og sidst i opsparingen. Det er kun eksempler: Du vælger selv din fordeling, her og i Trente.
Stort mål 50/20/30
Du betaler gæld af eller sparer op til noget. Du skærer ned på ønskerne, så der går mere til opsparing og gæld.
Høj husleje 60/20/20
Boligen koster mere, end du gerne vil betale. Du skærer ned på ønskerne, og opsparingen bliver på 20 %.
Stramt budget 70/20/10
De nødvendige udgifter tager det meste af din løn. Opsparingen falder foreløbig til 10 %, og du hæver den igen, når du kan.
Lav husleje 40/30/30
Du bor billigt, så det, du ikke bruger på behov, går til opsparing.
Sådan bruger du reglen i Danmark
Løn hver 14. dag?
Gang din løn med 26, og del med 12. Så får du din reelle månedsløn: 12.923 kr. hver 14. dag er cirka 28.000 kr. om måneden, ikke 25.846 kr. De fleste år er der to måneder med tre lønudbetalinger. De er allerede med i tallet, så de er ikke ekstra. Får du månedsløn, bruger du bare det beløb, der lander på kontoen.
Hvor meget husleje er der plads til?
Huslejen er en del af dine behov, så den deler de 50 % med dagligvarer, regninger og forsikringer. En ofte nævnt tommelfingerregel er højst 30 % af lønnen efter skat. Det er ikke en lov. Med 28.000 kr. efter skat giver det 8.400 kr., så der er 5.600 kr. tilbage til alle andre behov. Flytter du, så husk, at udlejer kan kræve op til tre måneders depositum og tre måneders forudbetalt leje.
Hvad hvis det ikke passer?
Så lav det om. 50/30/20 er kun et udgangspunkt, ikke en regel, du skal følge. Tager huslejen mere end halvdelen af din løn, eller betaler du et lån af, så tilpas fordelingen, til den passer til dit liv, og ret den igen næste måned, hvis du har brug for det.
Er 50/30/20-reglen realistisk?
Den er et godt udgangspunkt, men ikke for alle. I København og de andre store byer kan huslejen alene tage en stor bid af lønnen. Tilføj dine faktiske udgifter ovenfor for at se, hvor tæt du er på, og tilpas så fordelingen.
Er 50/30/20 før eller efter skat?
Efter skat. Brug din løn efter skat, også kaldet nettoløn, ikke din bruttoløn: de penge, der lander på din konto hver måned, når AM-bidrag, A-skat, ATP og pension er trukket.
Tæller min pension som opsparing?
Det kan den. Det enkleste er kun at fordele det, der lander på din konto, og se din arbejdsmarkedspension og ATP som en bonus. Vil du hellere tælle din egen indbetaling med, så læg den til både din løn og Opsparing og gæld. Arbejdsgiverens bidrag er ikke en del af din løn efter skat, så det lader du ude. Sætter du selv penge ind på en aldersopsparing eller ratepension fra din konto, hører de til i Opsparing og gæld.
Hvad hvis min indtægt svinger fra måned til måned?
Brug dit bedste skøn. Registrer ekstra indtægt, når den kommer, og tilpas næste måneds budget. Det samme gælder feriepenge, bonus og overskat: Fordel dem den måned, de lander.
Hører afdrag på lån under Behov eller Opsparing og gæld?
De hører til i Opsparing og gæld, så SU-lån, billån, forbrugslån og kreditkort samles ét sted. Nogle versioner af reglen tæller i stedet minimumsydelser som behov. Kan dine ikke være i de 20 %, så tilpas fordelingen, til de kan. Boliglånet er en undtagelse: Det er din bolig, så det hører til i Behov, sammen med ejendomsskatter, husforsikring og fællesudgifter. Ekstra afdrag på boliglånet går til Opsparing og gæld.
Hvad gør jeg med regninger, der kommer hvert kvartal?
Fordel dem på månederne. En forsikring på 1.500 kr. i kvartalet koster 500 kr. om måneden. Med en særskilt budgetkonto kan du flytte pengene over hver måned, så de er der, når regningen kommer.
Skal jeg spare op eller betale gæld af først?
Som regel begge dele, i denne rækkefølge: Læg først en lille buffer til side, og brug så de ekstra penge på din dyreste gæld. Når den er væk, så byg bufferen op. En udbredt tommelfingerregel er to til tre månedslønninger efter skat.
Bliver min indtægt gemt nogen steder?
Den bliver i denne browser og sendes aldrig nogen steder hen.
Klar til en roligere måned?
Gratis på iPhone, iPad og Mac.